Menu

Godkendt indsats

image
FMR
27. maj 2018 kl. 17:31

Dagens stævne for U10 var henlagt til vores næsten naboer, B67. Vejrguderne var med os i dag, med en let overskyet himmel samt 20 grader. 6 drenge var klar til at forsvare ØB's farver, 2 mand dukkede ikke op, mens der var afbud af forskellige årsager fra 6 andre. Så ikke de bedste betingelser, men vi ville få det bedste ud af det.

4 kampe skulle drengene igennem, mod Langeskov, KFUM, B67 & Dalum. Hvis vi deler kampene op i halvlege, så hed statistikken 1 sejr, 4 uafgjorte og 3 nederlag. Men samlet så blev det kun 1 sejr og 3 nederlag.

4 ting vil jeg som træner fremhæve i dag, og ikke lave lange referater fra kampene.

1. FIGHT. Når vi var klar og tændte, så var der fight fra ALLE mand, det var fantastisk at følge, og med 1-2 udskiftere mere så kunne kræfterne have rækket længere.

2. SCORING. Flotte mål blev der lavet i dag. Andreas scorede på direkte udspark fra eget felt. Alexander scorede et flot hovedstød efter en indøvet hjørnesparksdetalje. Oliver afsluttede et flot angreb, hvor Aske spillede Alexander ned af linjen, hvor Alexander sender en flad hård bold ind i feltet, hvor Oliver afslutter med en klassisk scoring. 

3. OPBAKNING. Det er en fornøjelse at se forældreopbakningen når drengene spiller. Der bliver heppet på hele holdet, og ikke kun egne drenge. Dejligt!

4. HOLDÅND. Selvom vi i forårets første 4 stævner ikke har kunne stille i stærkeste opstilling på noget tidspunkt, så er drengene gået ind til kampene med en god gejst og hjælper hinanden. En dejlig harmonisk gruppe drenge der hjælper hinanden, jubler med hinanden osv. Målet er i et af de sidste to stævner at vi kan stille med de bedste 8 drenge, så de andre hold kan blive spillet ud af banen, og vi kan spare på kræfterne i kampene.

 

Dagens resultater:

ØB - Langeskov 1-3 (1-3) Alexander 1 mål

ØB - KFUM 2-5 (1-4) Oliver 1 mål, Alexander 1 mål

B67 - ØB 3-4 (2-3) Oliver 1 mål, Andreas 1 mål, Alexander 1 mål, Selvmål B67

ØB - Dalum 2-3 (1-1) Oliver 2 mål

 

Næste stævne er i Fjordager søndag den 10. juni kl. 10.00

Luk