Menu

Silent Saturday

image
FMR
30. september 2018 kl. 21:49

Silent Saturday...

 

Stille lørdag, er direkte oversat. Hvad har det med fodbold at gøre? Jo, det er en opfordring til trænere at tie stille, og lade børnene spille det spil de nu dyrker. DBUSjælland, kørte sidste år en kampagne med Silent Saturday, og det var denne "nyhed" jeg faldt over. Læste om konceptet, og tænkte, ja det er squ da det man skal gøre! Jeg har jo stået som en af dem der råber af drengene, når tingene ikke lykkedes. Det gør dem jo blot endnu mere usikre på at hvad er rigtigt og hvad er forkert. Så spiller man først af pommeren til. Og jeg har observeret MANGE trænere i andre klubber der kunne lære lidt omkring silent saturday ;)

 

Nå hvad har det med U11 holdet at gøre? Jo, jeg valgte til lørdagens stævne, at have min egen "Silent Saturday". En dag/stævne hvor jeg ikke ville kritisere på nogen som helst måde, kun opmuntre og komme med positive ting til hele holdet. Lykkedes det så for træneren? Ja, 95% af tiden var der stille eller positive tale til drengene. De sidste 5% fik dommerne et par bemærkninger. Jeg hader og skal modsige dommere, når jeg selv dømmer ungdomsfodbold til tider. Men hvis man dømmer forkert, så vil jeg ikke holde kæft! Og det fik den ene dommer at vide i går, og selv modstandertræneren gav mig ret i flere forkerte kendelser fra dommerens side af.

 

Nå et lille sidespring. Drengene gjorde det OUTSTANDING i stævnet. 3 kampe, 3 sejre, 15-2 i målscore! Det er lang tid siden holdet har lavet så mange mål i et stævne! Oliver blev topscorer med 5 mål, Bilal 4 mål, Fatih 3 mål, Luca 2 mål og endelig Mikkel 1 mål.

Første kamp mod Munkebo, startede lidt nervøst, men holdet viste at de kan spille fodbold med fight og gejst, og hev en flot 3-0 sejr hjem. Sidst vi mødte Munkebo, hev vi en smal 1-0 sejr hjem i de sidste minutter af kampen.

Kamp 2 mod Aarslev, tabte ØB senest med 2-4. I dag var der klasseforskel. 5-0 gik drengene til pause med, og holdet kunne have valgt at fortsætte med at køre på og vinde med 10-0. Dog er spillerne empatiske og valgte at hive Bilal ud til en pause, så 2. halvleg sluttede med 2-2. Men en mere end godkendt 7-2 sejr over hjemmeholdet, det var fedt!

Sidste kamp stod mod Langeskov. Sidst vi mødte dem, spillede vi 1-1 på vores hjemmebane. Hurtigt kommer vi på 1-0, og det holder hårdt for drengene får virkelig modstand i denne kamp. Bilal vælger dog kort før pausen at hive et af sine angrebsraids op af lommen, og sikrer en 2-0 pauseføring. Det så godt ud, nu skulle vi blot holde koncentrationen i de sidste 15 minutter, selvom trætheden var begyndt at melde sig hos spillerne. 4 minutter inde i 2. halvleg, så fører ØB med 5-0!!! Langeskovspillerne var rystet, og vidste ikke hvad de skulle. Træneren gik hovedrystende rundt, det var tydeligt at de ikke var vant til at blive udspillet på den måde som ØB havde gjort på 19 minutter! Stor kredit til drengene for deres flotte fight gennem alle kampene. Rutinen holdt hjem, og vi tog den sidste sejr med i bagagen på 5-0.

 

Hvem skal fremhæves i dag? 

Det skal ALLE drengene der var med ude og spille! Alle spillerne ydede det bedste de kunne, og kæmpede for hinanden. Der var snak mellem spillerne, løb uden bold, 1-2 kombinationer, afslutninger med det svage ben, opmuntring mellem spillerne. Kort sagt, de var et TEAM!

Fatih scorer et fremragende mål, som var et maskeret indlæg, der snyder målmanden.

Luca har stævnedebut, og scorer 2 flotte mål. Kan se at han mangler lidt spilforståelse, men det kommer med tiden og træningen!

Andreas står solidt i stævnet, og kan intet gøre ved de to mål i Aarslev kampen. Der manglede han 5-10 cm i højden for at nappe dem.

Alexander og Victor i forsvaret er så fantastisk forudseende i deres indgreb og spiller gode kampe.

Mikkel "Tordenfod" ramte en gang bolden lige i r.... og via en Munkebospiller, scorede han et flot langskudsmål.

Bilal er her, der og allevegne! Løber og kæmper for holdet, virkelig en ønskespiller!

Joakim får fuld spilletid i alle 3 kampe, og med sin fysik, får han sat sig igennem og bryder mange opspil. Kræfterne slap lidt op til sidst, men tog pauserne nede i forsvaret.

Oliver lignede i første kamp en spiller der mangler lidt selvtillid i støvlerne. Men det kom så sandeligt i de sidste 2 kampe, hvor han garner 5 flotte mål.

 

Nu mangler vi kun et DBUFyn stævne mere i denne sæson, og det er næste lørdag hjemme på Arkona Park, den 6. oktober kl. 10.00

Her bliver der igen en Silent Saturday fra Flemming og Emil af, men det skyldes de er på trænerkursus, så Jesper har dirigentstokken for holdet. ;) 

 

/Flemming

Luk