YourDomain.Com © 2006 

 

Historien om ØB

 

Klubbens spæde start finder vi helt tilbage i august 1929 da en flok stærke smede fra Wittenborgs fabrik stiftede fodboldklubben "Activ". Man spillede kampe mod andre virksomheder i Odense og i juni 1930 sluttede man sig sammen med Rasmussens Jernstøberi (Tasso) og Trianglen, der lavede den kendte Triangelbus. Navnet blev B1930 og Odense kommune tildelte klubben en bane i Steinsgade som skulle deles med Boldklubben CHANG.

Som en god arbejderklub ville man ikke have noget at gøre med de fine i Fyns Boldspil Union (FBU), så man meldte sig ind i Arbejdernes Boldspil Union (senere DAI). Mange kampe blev afviklet på den knoldede bane i Steinsgade. Kammeratskabet var godt og energien højsædet. I 1935 byggede man et lille klubhus ved banen i Steinsgade.


B1930 havde så dygtige spillere at man i flere år havde været helt suveræn i DAI, så man måtte søge uden for fyn for at få kvalificeret modstand. Selv her var B1930 tit et for stærkt hold; f.eks. spillede klubben i 1937 mod Horsens. Resultatet blev 16-0 til B1930!!!

 


I 1938 blev klubben meldt ind i FBU og måtte på grund af for mange årstalsklubber ændre navnet til Boldklubben DAN.

Forholdene for fodbold var svære under krigen, bl.a. blev klubhuset i Steinsgade okkuperet af den tyske besættelsesmagt i 1943. Flere faldt fra gennem krigsårene så i 1946 slog man sig sammen med CHANG og dannede klubben Østre Boldklub (ØB). ØB klarede sig så fint i 1950erne at både klubhus og baneforhold i Steinsgade blev for små. Den nuværende bane på Arkonavej blev tildelt ØB af Odense kommune og den 24. maj 1959 kunne man indvie den nye bane. Året efter beviste ØB igen at man var stærke sammen. Medlemmerne byggede med egne hænder det klubhus som siden da har været rammen om hele klubbens liv. For at få økonomien til at hænge sammen måtte man i starten leje lokalerne ud til Leo og Edna Dahls danseskole samt Jehovas vidner.

Sportsligt var 1960erne en god periode hvor ØB's førstehold var at finde i fynsserien i 8 år. I starten af 1970erne placerede ØB sig pænt i fynsserien men så begyndte det at gå ned ad bakke og fra 1974-1979 måtte ØB spille i FBU's serie 2. I samme periode var der dog stor succes på ungdomssiden, hvor man hvert år sendte 3-4 hold til Oslo for at deltage i Norway-CUP. Ungdomsafdelingen blev så stor at man i 1977 måtte udvide klubhuset med bl.a. 2 ekstra omklædningsrum og køkken,- det var selvfølgelig medlemmerne selv der byggede det hele igen.


ØB oplevede stor fremgang i 1980erne, ikke mindst på grund af stor stabilitet på ledersiden. Benny Pedersen var formand i 12 år og gjorde et formidabelt arbejde i bestyrelsen, samtidig med at trænergerningen i en årrække var lagt i hænderne på den dygtige Stig Ladegaard. Ladegaard formåede at stabilisere førsteholdet i serie 1 og senere i 1987 sørge for oprykning til fynsserien hvor holdet befandt sig indtil 1994. Holdet ligger i dag stabilt i serie 1.


ØB har i dag omkring 250 medlemmer fordelt på 6 ungdomshold, 4 herresenior samt 2 oldboyshold og Master og håber på et dame seniorhold i det nye år.  Herudover er der aktiviteter både sommer og vinter, bl.a. bankospil og sommerstævne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klubhus og baner

 

Østre Boldklub

Arkonavej 10B

5000 Odense C

Tlf. 66 12 01 34

 

Spillested: Arkonavej 10 og Risingparken

 

 

Bestyrelse

 

Formand

Jørgen Andersen

23 83 80 41

    jorga@webspeed.dk

 

Kassérer

Steen Juul Jensen

Tlf. 25 67 77 71

 

Orla Andersen

Tlf. 40 42 29 93

 

Tommy Hansen

Tlf. 40 44 90 19

 

Torben Hansen

Tlf. 26 53 08 66

 

Lars Vitved

Tlf. 28 56 91 04

 

Mads Andersen

Tlf. 52 17 69 99

 

Østre Boldklub

ØB

Odense