Menu

En tur over Kanalen

image
Stampe
22. august 2018 kl. 19:18

Sæsonstart for hold 3 på en svær udebane i Næsby!

Forventningerne var store og humøret højt da hold 3 skulle kickstarte den nye sæson på udebane mod Næsby. Der mødte os et meget ungt og energisk kæmpende Næsby hold, som ligner et hold der stiler meget kraftigt mod en oprykning til serie 2.

Kampen blev en nogenlunde jævnbyrdig affære, dog med et lille overtag til Næsby, specielt i 1 halvleg. Kampen blev spillet på et højt serie 3 niveau og for det få fremmødte tilskuere var der spænding, høj intensitet og til tider meget velspillet fodbold at beundrer fra sidelinjen.

1 halvleg havde Næsby et lille overtag og gik til pause med en føring på 2-0 hvilket var helt fortjent og med lidt mere skarphed, kunne de godt have lukket kampen allerede i 1 halvleg. I 2 halvleg kom vi bedre med, skabte flere chancer og pressede Næsby længere tilbage på banen. Vi fik reduceret til 2-1, på et straffespark midt i 2 halvleg, fik lagt mere pres på og fik skabt chancer som med lidt hæld, godt kunne have give os det udlignende mål! Kampen endte 2-1 til de unge gutter fra Næsby, som trods alt var et fortjent resultat.

Trods et nederlag i sæsonpræmieren, er vi i trænerteamet fortrøstningsfulde og ved godt mod. Der var godt humør i truppen og alle fightede det bedste de har lært. Så alt i alt en godkendt præstation mod en kompetent modstander, som ligner et tophold i serie 3. Vi ser frem mod fredagens kamp mod Holluf pile, på hjemmebane. Vi håber på en god fodboldkamp og forhåbentlig 3 point på kontoen.

Kampens spiller blev Thomas Borregaard Sørensen som med en solid indsats hold styr på de defensive tropper og tæmmede de unge fremadstormende Næsby spillere gentagende gange.

Vores enlige målscorer var Svend Emil Petersen, på straffe.  

 

 

Luk